Senaste nytt › Forums › Kitesurfing › Konfen Kitesurfing › Dødsfald i Danmark – Langfredag
-
Dødsfald i Danmark – Langfredag
Publicerad av danskeren på 7 april, 2007 vid 17:51Hej med jer
Hvis i ikke allerede har hørt om ulykken i Danmark så får i lidt info hér. – det drejer sig om en 23 årig fra København som omkom ved Lundø
Links:
http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=358476&r=6
Ovennævnte link – er et meget dårligt indslag som ikke er sporten værdig
http://www.kitesurferen.dk/kite/?show=view_article&id=1492&subtype=1
Kondolence til de efterladte
– Jacob (Danskeren)
skotten svarade 17 år, 7 månader sedan 7 Medlemmar · 7 Svar -
7 Svar
-
Øv, så skete det alligevel: Dødsfald i forbindelse med vores elskede sport.
Vi har endnu ikke navn ect på den omkomne eller detaljer ifm ulykken, men der er startet en indsamling til en buket / krans, og alle hilsner i tråden http://www.kitesurferen.dk/phpBB2/viewtopic.php?t=25775 vil blive skrevet på et kort.
Eventuelle bidrag til en buket/krans kan indsættes til ks på
Danske Bank
Reg. nr. 4280
Konto nr. 3156 13 00 36På vegne af ks
Toke, 47, Alsbirk, Dennis m.fl.***********************************************************************************
PS: Vi render sikkert alle ind i de samme spørgsmål fra (bekymrede) venner og familie, og ks oplever nok lidt flere besøg de næste par dage – så hvis facts hjælper, så er der nogen her – nogen er for at rette op på misvisende informationer fra TV-MidtVest, andre blot til generel sammenligning, så kitesurfing ikke bliver gjort til noget det ikke er:* Kitesurfere benytter en kite i størrelsen 5-20 m2 og et board på 120-170 cm til at sejle med. Piloten styrer kiten med 4 * 25 meter liner, som er fastgjort i en trapez, som kiteren er iført.
* Alle kites er forsynet med en sikkerheds-release, som omgående løsner piloten fra kiten fuldstændig.
* Der anslåes at være ca 5000 aktive kitere i dk, som er på vandet alt imellem 1 gang om måneden og 1 gang hver anden dag. Den ældste er 83, de yngste 10-12 år gamle. Majoriteten er 20-50. 10-15% er piger.
* Man kan ikke sejle 100 km/t på kite – verdensrekorden er omkring 75-85. Der er givetvis under 50 kitere i dk som kan sejle over 70 km/t – det kræver utroligt meget teknik og dedikeret træning samt udstyr. De fleste normale kite-hastigheder ligger på 30-50 km i timen.
* På en ren down-wind slæbetur (fx ind over land) vil man nå tæt på vindhastighed, aldrig mere. 100 km/t er lige over 27 m/s – det er storm(!) ifg DMI – mao: Det skal blæse helt sindsygt for at man kan ramme 100 km/t i en uheldssituation (at mindre hastighed sagtens kan gøre skade er en anden sag).
* Den ene af de tilskadekomne fra tv-indslaget fik sin skade, da han forsøgte på at springe over en badebro(!), hvilket så endte tragisk. Dette er ikke definerende for sporten.
* Man kan kitesurfe hele året medmindre havet er frosset til.
* Der har været et par mere alvorlige ulykker (brækkede lemmer, tandskader mv), især i sportens ungdom, hvor udstyret ikke var så sikkerheds-oritneret som idag. Nogle af disse ulykker har (så vidt vides) bl.a. skyldtes manglende kursus og forsøg på at sætte kiten op på egen hånd. En analogi til dette må være at købe sin egen faldskærm og forsøge at springe uden instruktion. Dødsfaldet på pynten sommeren 2006 skyldtes noget med hjertet, ikke kiten.
* Al aktivitet som indebærer / afhænger af vejr & vind har et iboende usikkerheds-moment, da vejret ikke kan forudsiges præcist, og al udstyr _kan_ briste. Fx omkom 20 personer i 2006 i forbindelse med aktivitet på havet (mest jagt), se evt mere på http://www.soesport.dk/sw11614.asp Mao: Kitesurfing er ikke bevist farligere – men “slæbet flere hundrede meter” lyder åbenbart bedst i en overskrift 🙁
* I 2003,2004 og 2006 omkom imellem 10 og 14 mennsker pr år i forbindelse med “almindelige drukneulykker” (http://www.badesikkerhed.dk/velkommen.html)
***********************************************************************************
PPS: Og lidt personlige tanker:
Imens jeg sad og koordinerede blomster, hilsner, journalist-info og kondolencer, spurgte en (ikke-kitende) veninde pr mail “om det var en jeg kendte der var kommet til skade (nej) og om hvorfor jeg så organiserede blomster mv”Her er mit forsøg på et en forklaring….
“Kære S, hvordan forklarer jeg at det gør sindsygt ondt at et (for mig) ukendt menneske omkommer, når vores eneste fællestræk en en hobby vi elsker overalt på jorden ? Hvorfor samler jeg ind til en jeg ikke kender ?
Fordi det er det eneste jeg kan gøre. Det er ikke meget – men det er dog noget. Jeg ved, at hver eneste kiter, der får denne nyhed, vil få samme knytnæveslag i maven, og mange vil fælle tårer. Vi ved godt alle at vi leger med nogen af naturens største kræfter, når vi er ude: Vinden og vandet. Og vi bliver jævnligt mindet om hvem der er den stærkeste – normalt kun med såret forfængelighed og mindre knubs til følge. Indtil idag. Men hvorfor overhovedet gå ud når vi ved det kan ende sådan ?
Fordi vi elsker det overalt på jorden. I de sekunder, minuter og timer vi omdirigerer naturens kræfter til noget vi kan styre med board og kite – der lever vi mere end noget andet sted. Dér er er vi forelskede i livet, naturen, tilværelsen og vores medmennesker. Hjertet banker, blodet ruller, smilet breder sig op bag begge ører, og livet er enkelt. Dér hilser man med “hang loose” – den globale surfer-hilsnen, der både betyder “håber du har det fedt”, “livet er fantastisk”, “ha en god tur på vandet”, “wauuuuv” og 3000 andre ting. Dér under man alle andre at opleve den følelse man har indeni – det er som at være nyforelsket, og alle problemer og den daglidags trummerum forsvinder med den vind der passerer ens saltvandsdryppende hår.
Hver gang jeg ankommer til en strand og kæmper med våddragt, kulde, udstyr der driller, evner der ikke rækker og naturens rasen spørger en stemme “Hvorfor ikke en kop varm kaffe i sofaen istedet?”. Når en begynder sejler sine første 50 meter, når den øvede hopper lidt højere eller lykkedes med et nyt trick, når man tumler i bølger med gode venner, så rummer smilet på deres læber og blikket i deres øjne hele svaret – derfor.
Desto mere ondt gør så indeni, når hele denne glædes-prægede hobby & livsstil, har fatal udgang. Det var jo aldrig meningen at noget så glædeligt skal forvandles til noget så tragisk……..
Helt absurd blivet det sikkert når jeg skriver at jeg sikkert tager på vandet igen i morgen – for jeg kan ikke lade være…..
Take care
Toke”“Källa Kitesurferen.dk”
-
Mycket bra initiativ mina djupaste kondoleanser till den drabbades anhöriga.
R.I.P
Nu får vi tyvärr en påminnelse att vara försigtiga när vi utövar våran sport.
Ta alltid det säkra före det osäkra och strunta i att gå ut om ni är minsta tveksamma.
Logga in för att svara.